Adoption & Samfund Ungdom (ASU) har eksisteret siden 2007, hvor det første rigtige ASU-event blev etableret i Kerteminde. Jeppe Valentin fik den brillante ide at få samlet en masse unge adopterede, men på en betingelse: at der ikke var forældre med, og at man lavede en forening på tværs af afgiverlandene. 

ASU er den eneste forening i Danmark for unge adopterede fra 15 år og opefter, som holder events og arrangementer på tværs af afgiverlandene, og det er vi stolte af.

ASU vil gerne lægge vægt på, at vi alle har haft en forskellig opvækst og forskellig medgang og modgang. derfor fokuserer vi på hver og en.

Fællesnævneren er, at vi alle er adopterede.

LOGOER

Vi startede med et logo, som blev udarbejdet af Vasilica Sørensen, et medlem, der har været med os fra begyndelsen. Logoet har været vores symbol på en forening, der altid har holdt i sammen, men efter overvejelser og 10 på bagen, har vi valgt, at ASU skulle følge med udviklingen i foreningen. derfor har vi udarbejdet et logo, der repræsenterer os i dag.

Historien om ASU

I 2018 blev Vasilica Sørensen atter sat på abejde og i samarbejde med den nye bestyrelse fik vi endelig skabt et nyt logo, som repræsenterer ASU i dag. 

Siden 2007 har ASU haft 4 formænd på posten:

Jeppe Valentin, Ina Dulanjani Dygaard, Christina Netrika Olsen

og vores nuværende formand

Johanna Cosmina Elise Vigholt.

De har alle bidraget til forenings overlevelse, men vi vil gerne sende en stor tak til Jeppe Valentin for det initiativ og det engagement, der har været i skabelsen af ASU. 

Tidligere bestyrelse

Efterårsarrangement på Allerød Musikskole 2016

Her ønsker vi at skabe og udvikle et forum, der bygger på tolerance og forståelse for hinandens finurligheder og forskelligheder. Deraf kommer vores slogan:

” Forståelse for forskelligheder.”

 

Dette gør samtidig, at der er plads til skæg og ballade samt dårlig humor.

Vi går ikke op i, hvilket land du er adopteret fra. Vi går kun op i at modtage og inkludere dig i et fællesskab, hvor du har fri mulighed for at dele erfaringer og oplevelser med andre adopterede.

​Det koster kun 99 kr. om året for at være medlem og få del i de mange sjove og spændende begivenheder.

Hvad tilbyder ASU?

Forårsarrangement i Ebeltoft med foredrag med Pelle Hvenegaard før han og konen blev adoptivforældre.

© 2019 adoption & samfund ungdom | AdoptionSamfundUngdom@gmail.com